Giv de klassiske flødekartofler et twist
Når man tænker på klassisk dansk mad, så er der sikkert mange af os, der tænker på flødekartofler. Selvom retten stammer helt fra 80’erne af, så er det stadig én af favoritterne hos danskerne, og det bliver brugt flittigt som tilbehør – især sammen med forskellige typer kød eller kødretter, hvor gris er i fokus. Retten kan dog sagtens serveres sammen med meget andet, og det er netop det, der også gør den så skøn. Den er især populær til fødselsdage og familiesammenkomster, da det er nemt og billigt at lave – og så kræver retten ikke alverdens køkkenevner eller ingredienser.
80’ernes kartoffelret har nået nye højder
Det er dog ikke udelukkende den klassiske ret med kartofler og fløde i fokus, der bliver lavet i de danske køkkener. Der findes nemlig efterhånden mange forskellige lækre udgaver og variationer af 80’ernes kartoffelret, som løfter den op på et helt nyt niveau. Du kan både finde udgaver med ost, chili eller mange andre krydderier. Retten kan varieres i det uendelige, så længe man husker på, at sovsen stadig skal være cremet og kartoflerne møre, men ellers kan man eksperimentere, som man har lyst.
Giv flødekartofler lidt mere karakter med et twist af hvidløg
Hvis du har mod på at kaste dig ud i den klassiske ret med et lille twist, så bør du klikke ind på Alletiders Kogebog, hvor du kan finde en opskrift på flødekartofler med et skønt twist af hvidløg. Selvom det er en lille ting, der bliver gjort anderledes, så giver det retten en helt anden smag, der i den grad klæder den. Den får meget mere karakter, og så elsker de fleste jo hvidløg. Retten er stadig nem at lave og kræver ikke alverdens ingredienser eller køkkenevner – og så vil den med garanti skabe begejstring hos dem, du serverer den for.