radon

Få mere viden om radon i boligen

Få mere viden om radon i boligen

Bor du i et etplanshus, og er du bekymret over radonniveauerne i boligen? Så bør du læse med i det følgende.

Hvad er radon?

Radon er en radioaktiv gasart som fremkommer i forbindelse med henfald af grundstoffet Radium. Radium forekommer naturligt i undergrunden – også under Danmark. Gassen siver op igennem jordlagene og kan således trænge ind i boliger gennem revner og sprækker i fundamentet. Her vil radon kunne ophobe sig, og der kan opstå kritiske radon værdier som kan være skadelige for familiens sundhed.

Hvorfor er radon farligt?

Radon findes naturligt i atmosfæren og er kun farligt når det optræder i høje koncentrationer. Radon henfalder forholdsvis hurtigt hvorved der dannes radioaktive isotoper kendt som radon døtre. Når dette sker, vil der opstå radioaktiv alfa stråling som kan skade de menneskelige celler.

Derfor er det farligt at indånde radon, idet radon vil henfalde i lungevævet og dermed øge risikoen for udvikling af lungekræft. Radon er den næst hyppigste årsag til udvikling af lungekræft i Danmark. Og samtidig har sundhedsmyndighederne radon under mistanke for at være medvirkende årsag til udvikling af leukæmi hos babyer.

Hvordan undgår jeg radon i boligen?

Hvis du gerne vil beskytte dig selv og din familie imod forhøjede radon forekomster i boligen er det en god idé at sørge for at fundamentet og gulvkonstruktionen er tæt.

Radon trænger som nævnt ind i huset gennem revner i fundamentet og ophober sig i boligens stuer og værelser. Derfor er det samtidig smart at sørge for god ventilation i boligen. Du kan vælge at lufte ud hyppigt, eller du kan få opsat et ventilations anlæg som renser luften og sørger for en god udskiftning. Og endelig kan du få etableret en decideret radon spærre.

Du kan læse mere om radonsikring og forebyggelse af forhøjede radon niveauer på RadonHuset.dk.