Kør sikker turistkørsel

Dette indlæg er mest af alt henvendt til chauffører, der begår sig med at køre turistkørsel i for eksempel busser, hvor man har taget et kursus eller ligefrem en uddannelse til at kunne køre den slags busser, og hvad der hører med her af kundepleje.

Mange af tingene, som du kan læse i det følgende, er måske noget, som du allerede har fået at vide fra din kursusudbyder eller af din underviser, men måske har du lidt glemt det, eller det kan være godt at genopfriske for dig – fordi du måske kører over evne.

Så her er nogle tips og gode råd til at køre sikker og rolig turistkørsel.

For det første bliver du nødt til at overholde køre-hviletidsbestemmelserne, hvis der er den slags. Så selvom kunden måske ønsker lidt mere kørsel eller lettere hasarderet kørsel med høj hastighed og feberredninger af nogle overhalinger, så huske på reglerne først og fremmest.

Hvis du føler dig træt, så bed en anden autoriseret chauffør om at tage over, hvis sådan en er med på turen, men overlad ikke rattet til andre, der ikke har autorisation til dette.

Det kan også være fristende at smalltalke med rejselederen på turen, så man ikke keder sig, men dette skal holdes til et minimum.

Som tidsfordriv kan du sætte radioen på, og huske så selvfølgelig også ikke at foretage opkald med telefonen, medmindre dette foregår med et headset.

For Guds skyld skal du også holde dig fra alkohol, også selvom der måske er noget at fejre i bussen, og de andre insisterer på, du deltager i festlighederne.

Selv bare en smule alkohol i blodet under det tilladte vil se uheldigt ud, hvis der skulle ske et uheld, eller man blev kontroltjekket af politiet.

Husk på, det er dig, der har ansvaret for de andre, når du sidder bag rattet, så du skal være den fornuftige instans hver gang.