Ultralydundersøgelse en skånsom og effektiv billeddiagnostik

En ultralydundersøgelse er en skånsom måde at kigge ind i kroppen uden brug af røntgenstråler. Lægen bruger lydbølger til at danne levende billeder af organer, blodkar, sener og muskler. Undersøgelsen gør ikke ondt, kræver som regel ingen forberedelse og giver ofte et hurtigt svar, som kan bruges til den videre behandling.

Når du forstår, hvordan undersøgelsen foregår, og hvad den kan bruges til, er det lettere at være tryg før og under besøget. Nedenfor gennemgår vi, hvornår ultralyd er relevant, hvordan selve undersøgelsen foregår, og hvad du kan forvente efterfølgende.

Hvad er en ultralydundersøgelse, og hvad kan den bruges til?

En ultralydundersøgelse er en billeddiagnostisk metode, hvor en læge eller specialuddannet radiograf fører et lille håndholdt instrument (en probe) hen over huden. Proben sender højfrekvente lydbølger ind i kroppen. Lydbølgerne reflekteres tilbage fra væv og organer, og et computerprogram omdanner dem til billeder på en skærm.

I modsætning til røntgen og CT bruger ultralyd ikke stråling. Det gør undersøgelsen velegnet til mange typer patienter også gravide og børn.

Ultralyd bruges blandt andet til at undersøge:

– Mave og organer som lever, galdeblære, nyrer og milt
– Skjoldbruskkirtel og lymfeknuder på halsen
– Blodkar, for eksempel ved mistanke om blodpropper i benene
– Sener, muskler og led, for eksempel ved smerter i skulder, hofte eller knæ
– Brystkirtelvæv som supplement til mammografi i udvalgte tilfælde

Ultralyd er især nyttigt, når lægen vil se bevægelse og blodgennemstrømning i realtid. Med såkaldt doppler-ultralyd kan man vurdere, hvor hurtigt blodet løber gennem et kar, og om der er forsnævringer eller propper.

I mange situationer er ultralyd den første undersøgelse, lægen vælger. Hvis billederne viser noget mistænkeligt, kan det være nødvendigt med supplerende undersøgelser som røntgen, MR eller CT. Men ofte er ultralyd nok til at be- eller afkræfte en mistanke.

Sådan foregår undersøgelsen trin for trin

Selve undersøgelsen varer typisk 1030 minutter afhængigt af, hvad der skal undersøges. Mange oplever den som udramatisk og overkommelig. Forløbet kan som regel beskrives i nogle få trin.

Før undersøgelsen
I de fleste tilfælde kræver ultralyd ingen større forberedelse. Nogle få typer undersøgelser kan dog kræve:

– At du møder fastende
– At blæren er fyldt (for eksempel ved undersøgelse af blære eller underliv)

Sådanne krav vil fremgå af informationen, du får sammen med din tid. Det kan også være en hjælp at tage løstsiddende tøj på, så området let kan komme til.

Under undersøgelsen
Du ligger som regel ned på en briks. Lægen smører en klar gel på huden. Gelen sikrer god kontakt mellem proben og huden og forbedrer billedkvaliteten. Den kan føles lidt kold, men gør ikke ondt.

Lægen fører proben roligt hen over huden og kigger samtidig på billederne på skærmen. Nogle gange bliver du bedt om at:

– Trække vejret dybt ind eller holde vejret kort
– Vende dig om på siden
– Løfte armen eller bøje et ben

De små ændringer i stilling hjælper lægen til at se det relevante område så tydeligt som muligt.

Ultralyd gør normalt ikke ondt, men hvis du i forvejen har smerter, kan tryk med proben føles ømt. Her giver det mening at sige til, så lægen kan tilpasse undersøgelsen.

Efter undersøgelsen
Gelen tørres af, og du kan som udgangspunkt tage hjem eller tilbage på arbejde med det samme. Der er ingen bivirkninger, og du må spise, drikke og bevæge dig frit.

Svaret sendes som regel til den læge, der har henvist dig. Mange steder går det hurtigt, ofte inden for få dage nogle gange allerede næste hverdag. Henvisende læge gennemgår svaret med dig og aftaler eventuel behandling eller videre udredning.

Fordele, begrænsninger og valg af klinik

Ultralyd har flere klare fordele, som forklarer, hvorfor metoden bruges så meget i sundhedsvæsenet.

Nogle af de vigtigste fordele er:

– Ingen ioniserende stråling
– Skånsom og velegnet til mange patientgrupper
– Ofte kort ventetid og relativt hurtig undersøgelse
– Levende billeder, der kan vise bevægelse og blodgennemstrømning
– Mulighed for at kombinere med mindre indgreb, for eksempel blokader styret med ultralyd

Samtidig har ultralyd også begrænsninger. Billederne er for eksempel mindre egnede til at se gennem knogle eller luftfyldte områder som lunger og tarme. Derfor vil lægen i nogle tilfælde vælge en anden undersøgelse, hvis spørgsmålet kræver det.

Kvaliteten af en ultralydsundersøgelse afhænger både af udstyret og den læge, der udfører den. Moderne high-end ultralydsapparater giver bedre detaljer og mulighed for avancerede doppler-undersøgelser, hvor blodets strømning kan vurderes meget præcist. Samtidig spiller erfaringen hos den radiologiske speciallæge en stor rolle. En rutineret læge vil ofte hurtigere kunne vurdere, hvad der er normalt, og hvornår der bør følges op.

Når du vælger klinik, kan du blandt andet overveje:

– Om klinikken har speciallæger i radiologi med stor erfaring
– Om der er moderne, opdateret ultralydsudstyr
– Hvor lang ventetiden er på den type undersøgelse, du skal have
– Om klinikken samarbejder med den offentlige sygesikring
– Om der er klare oplysninger om tidsbestilling, priser og praktisk information

I København er Røntgenklinikken Nørrevold et eksempel på en klinik, der kombinerer røntgen, mammografi og avancerede ultralydsundersøgelser med korte svartider og digital opbevaring af billeder, så de kan sammenlignes ved senere undersøgelser. Klinikken arbejder efter Sundhedsstyrelsens retningslinjer og får tilsyn uden bemærkninger.

For patienter, der ønsker en tryg og professionel ramme om deres billeddiagnostiske undersøgelser i hovedstadsområdet, kan Røntgenklinikken Nørrevold være et relevant valg. Du kan læse mere om klinikken via noerrevold.dk.