Fordele og ulemper ved massive trægulve
Massive trægulve er et populært valg hos danskere, men som med alle andre ting i denne verden, er der både fordele og ulemper ved produktet – læs med, og forstå hvilke.
De lange, smukke gulvbrædder af massivt træ pynter i ethvert hjem, og de fortæller en historie om god stil, elegance og eksklusivitet.
For at være helt sikker på, at vi videregiver de rette fakta, har vi allieret os med en gulvsliber i Viborg. Han har kortlagt fordele og ulemper ved massive gulve for os, og du får svarene lige her.
Fordele ved massive trægulve
Den absolut største fordel ved massive gulvplanker er deres udseende. Afhængig af træsort kan du få gulvet i lyse, mørke, kolde og varme toner, men uanset hvad du vælger, får du et smukt gulv, der med det samme fanger øjnene.
Dernæst er de massive brædder essentielle, fordi levetiden nærmest er uendelig. Tykkelsen på brædderne betyder, at gulvet kan slibes igen og igen, så hvis det bliver slidt eller skadet, giver du det bare en omgang med gulvsliberen og behandler det på ny.
Sidst men ikke mindst er massive trægulve med til at forbedre akustikken i dit hjem, fordi de monteres på strøer eller bjælker – og som en ekstra bonus optager og afgiver de fugt til rummet og hjælper dermed med at skabe et bedre indeklima.
Ulemper ved massive trægulve
Desværre er der også ulemper ved massive trægulve; den største er, at et massivt trægulv “arbejder.” Det betyder, at det giver sig i takt med, at vejret skifter fra fugtigt til tørt og tilbage igen, og med tiden vil det sætte sig som revner og sprækker i plankerne.
Og så er der prisen. Massive trægulve er den dyreste form for trægulv, du kan vælge, og derfor skal du have den store pung frem, hvis det skal lægges i dit hjem.